Monday 12 January 2009

D.03-11-2008;
Om aftenen var jeg blevet inviteret til koncert af Sakichan, og Kuni og hans kæreste. Jeg mødtes med Saki, Kuni og Bunbun på Saiin togstationen, hvorfra vi fulgtes til spillestedet - der hed 'Oh La La'. Det var et meget lille, og ret hyggeligt sted - med en lidt 'Hippie' agtig indretning.

På programmet den aften var der 5 undergrundsbands, hvoraf ét af dem (Chincilla Silas Hole) har en 'forsanger ' der studerer på mit universitet. Der var her tale om et syrerockband, med klare inspirationskilder hentet fra 70'erne - som bestod af Bas, Trommer og skrig. Der var god energi i deres musik, og forsangerens udfoldelser var ikke så lidt morsomme.


Saki-chan og Bun-chan.

Ham her fyren optrådte solo, med en blanding af guitar, og beats spillet fra hans laptop. Han var en alt for grineren type, der ikke turde se på publikum, og som spassede helt ud på scenen. Publikum, jeg selv inkluderet, var færdige af grin over hans show. Det var fantastisk!

Efter det sidste band havde spillet, skulle vi videre i byen - og tog det sidste tog til Kawaramachi. I toget lejede Rei-chan (Kuni's kæreste) og trommeslageren fra Chincilla Silas Hole modeshow, med de meget smukkke englehårs guilander, de havde taget med fra Oh La La. Alt for grineren.

Fyren til højre er forsangeren i førnævnte band, og hans navn lyder som 'lighter' eller 'raita'...



Stedet vi endte, var den nok skumleste smug-kro jeg har været på længe; det var et sted der hed 'Neko Ana (Cat Hole)', som nærmest bare var dagligstuen i et traditionelt Japansk hus, som var super rodet og halvskummelt. Værtinden havde også en del katte (og deraf navnet vil jeg tro) - og vel nok det mest beskidte køkken jeg i mit liv har set. Dette opdagede jeg dog først, da jeg ved 5 tiden om morgenen smuttede hjemad, og lige fik kastet et blik ind af køkkendøren. Det må dog siges, at det også var det billigste værsthus jeg har været på I Japan - lad os se om jeg ikke eneder med at vende tilbage igen...
Det er sgu altid fedt at se en anden side af byen, og miljøet.


No comments: