





Selve slottet, og hele komplekset omkring det, er enormt. Eller dvs. slottet er ikke så fantastisk enormt, men temmelig højt - 8 etager så vidt jeg husker. Det var et temmelig imponerende syn, med den store voldgrav, og de høje mure - der var omkranset af supermoderne storby, og skyskrabere.




Ja jeg ved det godt - jeg er for hot.



Indenfor er slottet blevet lavet om til et museum, og her må man selvfølgelig ikke fotografere. Det kom jeg dog lige til at glemme, da jeg så denne montre med antikke rustninger... Det er lidt ærgeligt, at næsten intet af det originale interiør, er blevet bevaret og det var en smule af et antiklimaks, for mit vedkommende. Det var meget turistet, og der var naturligvis proppet med mennesker.


På denne etage måtte man gene tage billeder - men det var nok mest fordi den primært bestod af souvenir-butikker... Anderledes interessant var observations-dækket, nær toppen, hvor man kunne træde ud på en platform der omkransede hele bygningnen. Udsigten herfra var ganske enkelt fantastisk. Og min pegefinger gik totalt i kamera-krampe.







Det blev tid til at sige farvel, til Osaka-Jo, og komme videre i programmet. Udenfor var solen næsten gået ned, og jeg fik lige et par fotos med på vejen. Næste stop var Namba distriktet, som er et stort centrum for shopping, restauranter og natteliv.
Fik lige snuppet denne reklame for - selskabslokaler til bryllupper - på stationen =)



Før jeg tog til Japan, hørte jeg flere sige at det var som at komme til en anden planet. Den oplevelse havde jeg ikke, før jeg kom til Osaka. Byen efter mørkets frembrud er lidt af en oplevelse - ikke mindst rent visuelt. Det er en smule anderledes end København...




Toshiko tog os bla. med på Okonomiyaki restaurant - det er snasket, fedtet, usundt og temmelig fantastisk! (Forestil jer en blanding af af æggekage og pandekage, med fyld af alt muligt forskelligt, som laves på bordet - og spises med godt med mayonnaise og Okonomiyaki sovs! - storslået.)


Her udenfor Toshiko's venindes restaurant.
På vejen hjemad tog jeg nogle billeder af Japanske 'Hosts' - eller værter (de kalder dem Hosto), der hænger ud på gaden, for at få piger med ind på de klubber, hvor de arbejder. De har en meget speciel stil - som set med vestlige øjne er ret feminin, men åbenbart er super hot, for en del af de Japanske kvinder. Jeg har dog ikke endnu mødt nogen der vil indrømme at syntes det, overfor mig haha.Det er tilsyneladende en stor ting i Osaka - og jeg har ikke set mange af dem i Kyoto.




Osaka er stor, og overvældende og fantastisk fascinerende. Jeg bliver nødt til at vende tilbage og udforske den noget mere.
4 comments:
mmm...okonomiykai....det ser enormt bedre ud end dem jeg lavede engang til dig :)
That's it! Jeg vil være Hosto her i København! Mon de har brug for den slags reklame nede på Karusellen, eller måske på Klovnens Bodega?
Du skal da være Hosto for Hong Kong!
(Eller det job er måske taget af Teis)
@ Jane: de var slet ikke dårlige - men betydeligt mere snaskede og usunde end dem du lavede =)
Post a Comment