31-10-2008. Ok det her er starten på mit forsøg, på at få indhentet det forsømte her på bloggen. Fredag d. 31/11 holdt vi 'Halloween Party' i Nihonga atelieret (de elsker amerikanske - og i det hele taget udenlandske traditioner - her i Japan), med udklædning, druk og det hele. Aftenens kulinariske attraktion var 'Nabe' - noget jeg efterhånden har oplevet et par gange herovre - en keramisk gryde (kaldet en 'Nabe'), hvori man tilbereder forskellige grøntsager, og forskelligt kød, og/eller fisk, i en suppe lavet på vand, dashi og konbu. Man tager så hvad man vil have fra gryden, med sine spisepinde (hashi), og spiser det fra en lille skål, med 'Ponzu' dressing i bunden (består af soya og eddike). Når den første portion er spist, hælder man mere i gryden, og fortsætter på denne måde med at spise det meste af aftenen, mens man drikker. Det var en temmelig underholdende aften, og jeg lod mig da også gribe af stemningen, og trak i min 'Yukata' (sommer kimono - de syntes jeg lignede Tom Cruise fra Last Samurai hahaha). Da festligheden blev holdt på skolen, blev vi nødt til at slutte ved 10 tiden, hvorefter vi tog hen til Priscilla's lejlighed og fortsatte festen. Alt I alt en ganske festlig aften.





Priscllas hjemmelavede maske...
Rei-chan er besat af kaniner - hun har kanin ørevarmere, kanintaske og kaniner optræder ofte i hendes malerier - og naturligvis var hun udklædt som kanin =)
Georgie er altid et festligt indslag.
Undertegnede i min Yukata, iklædt et par yderst attraktive 2008 briller.
Efter et par omgange røg der en god gang Kimchi i gryden - og det var nu Kimchi-Nabe!



Tsusshi som Jack Skellington og Maki som... 'Bat Girl' ?

3 comments:
Græskarret på sidste billede? Smukt. Bare smukt.
Man får det indtryk at de er rimeligt hærdede festaber... kan de holde deres alkohol? Min begrænsede erfaring med en gruppe japanere i Paris var underholdende—men temmeligt kortvarige, fester.
Kontrol og vanvid... de har vist mere til fælles med os danskere end man umiddelbart skulle tro.
det lyyder bare fedt :) håber du har haft et godt nytår. har du oplevet tradition til jul hvor alle kærester par tage ned til KFC og købe kylling - fordi de åbenbart tror at det er det man gøre i amerika...var fandme mærkeligt for mig at se laaaaaange qøer i tokyo juleaften udenfor byens KFCer :)
hvornår kommer du tilbage? kommer du tilbage? :)
@ Onkel Josef:
'Underholdende men kortvarige fester' er temmelig betegnende - de drikker rimelig hårdt, men i kort tid. Så står den som regel på softdrinks og karaoke til den lyse morgen, hvis det for alvor er en festlig aften. De syntes det er ret fantastisk at jeg kan drikke bajere hele natten hahaha.
@ Jane:
Hej hvor er det fedt at høre fra dig!
KFC syndromet er åbenbart ikke så udbredt her i Kyoto - man er tilsyneladende en anelse mere kultiveret her =) Men jul er en aften for kærestepar, som så går ud og spiser etc. Jeg var til sunglefest d. 25, men mere om det når jeg når dertil =)
Håber du har haft en god jul, godt nytår og har det godt.
Og jeg vender tilbage i starten af April, regner jeg med.
Post a Comment