Fredag d. 27

Da jeg sov hele torsdagen væk, i jetlaggens navn (og favn), tog jeg først ind til selve Kyoto centrum om fredagen. Det var blevet lidt sent om eftermiddagen (og det bliver meget hurtigt mørkt her), men efter succesful mission hæveautomat, spenderede jeg lidt tid med at udforske den massive Kyoto Central Station. Min fancy Walpaper Design rejse-guide, kalder byggestilen for ’Neo-Brutalistisk’, og jeg må nok erklære mig relativt enig i denne bedømmelse. Det er et temmelig overvældende bygningsværk, vi her har med at gøre, som med sin labyrintiske indretning og layout, er noget af en oplevelse i sig selv (hvis man da kan finde fra platformen og ud af bygningen – noget der ikke er helt lige til =)
Nå jeg fik mig en Latte på ’cafe du monde’, og sad så der og så på det travle, og tætte mylder strømme forbi. Der var en del turister, men denne station er også stoppestedet for det famøse Shinkansen, eller ’Bullet Train’, der bla. går til Tokyo. Det var fascinerende at se alle de forskellige typer og aldre af Japanere, der strømmede gennem bygningens mastodontiske hal. Derefter begav mig så op på bygningens tag, hvor der er glasvægge, så det er muligt at kigge udover hele byen. Der er også anlagt en lille have, som efter mørkets frembrud, tilsyneladende er et populært ’make-out spot’ for Japanske teenagere...
Herfter fandt jeg med en smule besvær mit tog, og drog hjemad mod Nagaokakyo.