Som jeg skrev i sidste indlæg, har jeg temmelig travlt i hverdagen, så det med at poste herinde, bliver ikke så ofte som jeg gerne ville.
Denne update er fra sidste lørdag (d.18), da jeg var en lille tur inde omkring Kawaramachi/Shijo Dori, for at shoppe. Jeg havde siddet opppe hele natten, og malet, så kom en anelse sent afsted. (jeg poster dagligt i vores tegne/male blog på conceptart.org - og det har desværre prioritet over denne blog.)
Det gjorde egentlig ikke så meget, for der er sent åbent overalt, så jeg spenderede et par timer i en af de overdækkede indkøbsgader, hvor jeg indtog en relativt sen 'Brunch', på et Japansk junkfood sted. Jeg bestilte den største 'Omuraisu' menu man kunne få - med både hakkebøf, pasta, tempura kæmpe rejer og suppe. OG isdessert. Maden var ikke det mest spændende jeg har spist hernede, men kaffen var tilgengæld en af de bedste kopper jeg har fået i Japan! Det var sgu en positiv overraskelse, i en by hvor en anstændig Cappucino, kan være særdeles svær at opdrive.
Godt oppustet trillede jeg ud på gaden igen, og cruisede rundt, for at se på butikker og folk. Og mindsandten om ikke jeg fandt Carhartt butikken! - så var den dag reddet, og det måtte naturligvis fejres med indkøbet af en ny kasket.
Herefter slentrede jeg, veltilpas, som en anden flanør, ned mod Kamogawa floden (som jeg har fotograferet tidligere, under den fejlagtige antagelse, at der var tale om Kawabata...), med shopping poser over armen, og kamera i hånd, for at slå mave ved flodens bred.
Jeg måtte endnu engang sande, at Kyoto er en temmelig fantastisk smuk by - både før og efter solnedgang.




Mageligt sad jeg og hyggede mig, og forsøgte at fange en hejre på fisketur, med kameraet, da mine ører opfangede en faretruende lyd i det fjerne. Jeg studsede og lyttede efter. Med bange anelser og stigende puls, rejste jeg mig, og fulgte lyden, over broen til den anden side af floden, hvor min gru blev bekræftet til fulde.

Og satme så; selv om man er rejst den halve verden væk fra lille Danmark, så undslipper man kraftedme ikke den fesne ukulele, den lumre beatbox, og de tarvelige panfløjter! Fra tunnellen i Albertslund centret, til strøget - og nu I Kyoto! Dette må være et beviset på at der eksisterer verdenssammensværegelser - men hvem skulle have troet at den bestod af netto-indianere? En dag tager de magten - var jer mine ord!

Dette var tydeligvis mit cue til at drage hjemad, og jeg nåede lige at fange et par skilte med på vejen =) ( + et fra sidst der sneg sig ud af mit post).


Note: Dette er det eneste eksempel på hjemløse, jeg har set i Kyoto indtil videre. Under de fleste broer, der går over floden, har de slået barakker op, overtrukket med pressenninger. Her er de godt skjult fra offentligheden - og jeg har på fornemmelsen, at det mindst er lige så meget deres egen skam, som myndighedernes orden i det offentlige rum, der holder dem ude af syne, for de fleste mennesker. Jeg har ligeledes heller ikke set en eneste tigger.

Bagved havde de ænder i bur - og det så ud til at en af barakkernes beboere, solgte hjemløse katte til folk. Det er godtnok en smule anderledes end derhjemme.